Holdbøtten
5.-6. klasse
 
Holdbøtten er Teaterbøttens næstældste hold. På holdet arbejder vi i første halvdel af sæsonen, frem til sommerferien, med de grundlæggende redskaber, der er vigtige at kende i teaterverdenen.
Vi starter med lege og øvelser, der styrker fællesskabet og skaber tryghed på holdet. Det er vigtigt for os, at eleverne lærer hinanden og underviserne godt at kende, så der opstår et trygt rum, hvor alle får lov at fjolle og prøve ting af, uden at føle sig forkerte. Vi stræber efter en udvikling i både selvtillid, fællesskab og gå-på-mod – både på et individuelt plan og som en del af et hold.
I løbet af sæsonen arbejder vi med forskellige teaterforløb, hvor eleverne udforsker krop, stemme, følelser og improvisation. Målet er, at de bliver trygge ved at stå på scenen og får gode redskaber med sig, inden arbejdet med årets store forestilling begynder efter sommerferien.
På HoldBøtten vil vi give eleverne indsigt i teater og skuespil – og samtidig skabe et rum, hvor de har det sjovt, udvikler nye venskaber og oplever det særlige fællesskab, som et teaterhold kan give.
 
Undervisere