Teaterbøtten klar til endnu en sæson

Vi starter undervisningen igen den 28. og 29. august, og vi glæder os meget til at komme i gang igen.

Hold og undervisere

Underviserteamet består i år af Lilja, Mikkel, Katinka og Matilde.

Holdstrukturen og øvetiderne til næste sæson bliver som følger:

Hold

Klassetrin

Dag

Kl.

Undervisere

1

1. – 3.kl.

Mandag

16.00 – 18.00

Lilja & Katinka

2

4. – 6. kl.

Mandag

18.00 – 20.00

Lilja & Katinka

3

4. – 6. kl.

Tirsdag

16.00 – 18.00

Karen & Matilde

4

7. kl. +

Tirsdag

18.00 – 20.00

Karen & Mikkel

Årets aktiviteter

Vi er i fuld gang med at lave planen for årets aktiviteter.

Allerede den 19. august skal nogle af vores børn være med til Sundtoldmarkedet – kom og kig.

Alle hold skal lave forskellige dramalege og øvelser i efteråret. Der kommer mere information om aktiviteterne på vores forældremøde.

Og så skal alle hold igen lave en stor fælles forestilling til foråret, hvor vi starter med idédag her i efteråret; vi skal holde øveweekend med overnatning og mange andre spændende ting.

Hvis du har idéer eller ønsker til et kursus eller forløb, er du altid meget velkommen til at maile , eller sige det til din underviser.

Aktivitetsplanen kommer på hjemmesiden www.teaterboetten.dk og sendes ud på mail så snart den er klar.

Generalforsamling

I vil snart modtage en indkaldelse til forældremøde og generalforsamling.

Informationer pr. mail, på hjemmesiden og på facebook forældregruppen

Al information om aktiviteter m.m. får I pr. mail. Det er derfor vigtigt, at I opdaterer jeres kontaktoplysninger og mailadresse i medlemssystemet– og gerne flere pr. familie, hvis I har brug for det. Hvis vi skal maile til flere end den mail vi sender dette på – så skriv til info@teaterboetten.dk.

Informationerne bliver også løbende lagt på hjemmesiden (www.teaterboetten.dk) og vores facebookgruppe (Teaterbøtten forældregruppe), så I kan følge med.

Hvis I har nogen spørgsmål eller savner informationer, så tjek www.teaterboetten.dk. I er også velkomne til at maile til os.

Fototilladelse

Teaterbøtten er en forening med meget eksponering, og vi forventer generel tilladelse til at medlemmerne må filmes og fotograferes efter gældende etiske regler. Hvis man ikke ønsker dette, kan vi kontaktes på

Vi glæder os til at se jer alle til den nye sæson.

Mange venlige hilsner
Bestyrelsen og Underviserne